6 af de bedste kalender apps til iPhone

Hvis du er på udkig efter et alternativ til iOS kalenderen, eller bare ønsker en ekstra kalender på din iPhone, så kig med her. Jeg vil anmelde nogle forskellige kalender apps.

Jeg skal lige sige for en god ordens skyld, at alle kalendrene her, er engelsksprogede.

Enkelte kalendre lover at de vil (i fremtiden) understøtte flere sprog, men hvis du vil have en kalender på dansk, er du nødsaget til at bruge iOS kalenderen.

 

 

Week Calendar – UtiliTap 12.00Kr

Den bedste kalender app, både til pris, men også brugervenlighed og overskuelighed.
Den har ugenumre på ugerne, årsoversigt og intuitivt design med mulighed for at synkronisere med de samme iOS kalendere, iOS kalenderen kan synkronisere med.

Den har en sjov lille gimmick. Hvis du har fødselsdato på dine kontakter viser den også deres alder, når den minder dig om at pågældende har fødselsdag.

Fast Calendar & Tasks (Calvetica) – Mysterious Trousers, LLC 18.00Kr.
[rating:4.0]

En kalender der trækker sine informationer direkte fra iOS egen kalender.
Det vil sige, at du ikke behøver at indtaste alle informationerne ind igen til f.eks. Google kalender.

Den kan synkronisere med alle de gængse email klienter, såsom Google kalender, iCloud, Microsoft exchange.
Det kan godt være det er smart og nemt, men den formår desværre ikke at synkronisere dine opgaver.

Alt i alt en rigtig god og flot kalender, med masser af måder at justere den på.

TouchBase Calendar : 1-Touch SMS, Calling & Maps for your Calendar – Tomo 6.00Kr.
[rating:0.0]Ingen vurdering tilgængelig

Touchbase er mere en dynamisk/digital kalender end det er en permanent kalender, ligesom ovenstående kalender er.
Den kan synkronisere med de gængse kalendere, som Google kalender, Microsoft exchange, Outlook osv.

Den har en ekstra funktion kaldet; 1-touch. Det gør, at du kan tilføje en kontakt, og så lade kontakten/kontakterne vide via sms at du er på vej til et møde, eller ringe dem op via 1-touch.
Hvis du har sat en adresse ind, kan du også se lokationen via dit kort med 1-touch.

CalenGoo (sync with Google Calendar™) – Dominique Andr Gunia 42.00Kr.
[rating:3.5]

Calengoo ligger i den lidt højere ende af prisskalaen, over de apps jeg her anmelder.

Den synkronisere direkte med Google kalender, og har alle de sammen egenskaber som Google kalender. Den understøtter alle dine kalendere på Google, ikke kun standard kalenderen.
Hvis du bruger Google kalender meget, er det her nok det bedste app af de 5. Men som sagt synkroniserer den kun med Google kalender.

Pocket Informant (Calendar, Tasks, Notes, Contacts) – Web Information Solutions, Inc. 79.00Kr.
[rating:4.0]

Det kan godt være pocket informant er dyr, men den har så mange indstillinger og gode funktioner, at det er alle pengene værd.

Den har en del år på bagen, så den er forlængst kommet af med alle babyfejlene.
Den kan synkronisere med næsten hvad det skulle være: Google kalender; alarm, delte kalendere, opgaver. Toodledo; alarm, opgaver, mapper, noter. iOS egen kalender osv.

Selvom prisen er så høj, mener jeg snildt at det kan matche alle andre kalender apps, da man kan justere den helt og holdent efter ens behov.

Easy Calendar – T. van Zummeren 12.00Kr.
[rating:4.5]

Det er et nemt og enkelt app. Det den kan, er at se pænere ud end iOS egen kalender. Den synkronisere kalenderen igennem iOS kalenderen, og har de samme indstillinger.
Den har farvede temaer og det er nemt at navigere rundt.