Bedste diktafon app til iPhone inkl. tale til tekst

De bedste idéer venter ikke på at du sætter dig ned ved dit skrivebord. De kommer når du er ude og løbe, lufter din hund eller når du står midt i madlavningen. Burde det ikke være muligt at gemme dine tanker, hvor som helst og når som helst?

Det er det en diktafon er til for. Med den kan du optage hvor det skulle være, ved købmanden, ved en forelæsning, i hundeskoven osv. og det er den bedste måde at huske ting på.

Problemet med en diktafon er at den ikke altid er lige ved hånden, for ikke at sige ladet op, når du skal bruge den. Her ville det være noget nemmere, hvis du kunne bruge noget du havde lige ved hånden altid, og det har du, hvis du bruger en diktafon app i stedet på din iPhone.

Af en eller anden grund findes der faktisk et hav af diktafon apps, men meget få af dem gør meget mere end Apples egen Memoer app. Derfor kan vi bedst lide Just Press Record, fordi den formår at tilbyde en anderledes oplevelse end det Apple formår og til en pris, der ligger noget lavere end på en gammeldags diktafon.

Just Press Record – den bedste diktafon app til iOS

Pris: 45 kr.

Hent den her: Just Press Record – Open Planet Software

[gap height=”20″]

Funktioner

  • Optag med kun et tryk i app’en, notifikationscenteret eller på din hjemmeskærm
  • Mulighed for at dele noter med alle andre apps, som understøtter lyd- og tekstdeling
  • Der kan søges i noterne
  • Optager i baggrunden selvom du skifter til en anden app
  • Mac app (45 kr.) så du kan synkronisere med Apple Macbook
  • Ubegrænset optagelse, så længe der er plads på iPhonen
  • iCloud backup og synkronisering
  • Teksttranskription på flere sprog med understøttelse af tegnsætningskommandoer

Hvad er den god til

Som navnet antyder, så er der en stor optageknap, når du åbner Just Press Record. Når du har trykket på knappen starter den med at optage. Det er simpelt, hurtigt og nemt, og det er nøjagtig det man ønsker. Udover det, gør Just Press Record alt for at gøre hele processen simpel. Det vil sige at du kan optage direkte fra den låste skærm med en knap i notifikationscenteret, ved at trykke hårdt på app ikonet på hjemmeskærmen eller direkte fra et Apple Watch.

Just Press Record er også en af de eneste apps, der understøtter transskription. Hvis du sidder i et stille lokale og taler direkte ind i mikrofonen, så er det muligt for app’en at diktere, hvad du siger. Det virker dog på ingen måde med flere folk i lokalet. Transskriptionen er ikke kun brugbar, hvis du skal have tale til tekst, den sørger for at du kan søge gennem optagelsen, som hvis du skulle søge gennem et word dokument. Det er efter min mening alle pengene værd, specielt hvis du laver mange optagelser og har svært ved at finde rundt i dem, som undertegnede.

Hvad er den mindre god til

Det eneste Just Press Record mangler, sammenlignet med andre diktafon apps er redigeringsfunktioner. Hvis du blot skal bruge den til at optage hurtige memoer eller forelæsninger, gør det dog ikke noget.

Der er desværre ikke mulighed for at organisere dine optagelser, andet end at den sætter filerne ind i en mappe med dato.

Til en pris på 45 kr. er det ikke den billigste diktafon app men med transskriptionsdelen er det helt klart alle pengene værd.

Konklusion

Just Press Record virker til det den skal, nemlig at optage din stemme og optage lyd generelt og den virker hver gang. Muligheden for at søge i optagelserne er ganske enkelt uundværligt. Det har undertegnet brugt til hudløshed og det skuffer sjældent. Alt i alt får den 4 ud af 5 stjerner, fordi den mangler mere organisering, ellers havde den fået 5 ud af 5.

Hvis du vil gå hele vejen og bruge din iPhone som diktafon professionelt, som journalist eller skribent, så er der ingen vej udenom en mikrofon. De bedste mikrofoner, er dem du kan købe med lightning stik, da optagelserne bliver digitale. Hvis du har en iPhone 7 eller nyere er det dog et must at den har lightning stik, da minijacket er fjernet fra disse telefoner.

Kan anbefale disse mikrofoner

Hvis mikrofonen skal have lightning stik, er der ikke så mange at vælge i mellem. Til gengæld er de af en rigtig høj kvalitet. I bunden af denne side, har jeg også linket til et par almindelige mikrofoner med minijack, hvis du har en iPhone 6s eller ældre.

Zoom iQ5 mikrofon til iPhone

Stereomikrofon lige til at sætte i iPhonen. Den har en roterbar mikrofon, så det er muligt at retningsbestemme lyden. Prisen på Zoom iQ5 mikrofonen lyder på 625 kr. og kan købes hos danguitar.dk

 

Billedet er venligst lånt fra danguitar.dk

[gap height=”40″]

Røde iXY Lightning stereo kondensator-mikrofon til iPhone

Den ultimative mikrofon til nyere iPhones. Den har en solid metalkonstruktion som minimerer interferens. Lyden er helt sublim og med Just Press Record vil transskriptionen blive helt fænomenal. Prisen ligger klar i den høje end men kvalitet koster. Du kan købe RØDE iXY kondensator-mikrofonen til 1076 kr. hos danguitar.dk.

RØDE iXY lightning stereo kondensator-mikrofon

Billedet er venligst lånt fra danguitar.dk

[gap height=”40″]

Anbefalinger til mini jack mikrofoner

Kvaliteten af disse mikrofoner er ikke i top. Der er dåselyd og det virker som om at man står over i et hjørne i en balsal. Ift. transskription på Just Press Record er det lige så godt at bruge iPhonens indbyggede mikrofon, kvaliteten er næsten ens.

Saramonic SmartMic mikrofon til iPhone
Pris: 199 kr.
Boya BY-LM10 klemme-mikrofon til iPhone
Pris: 159 kr.