Bluetooth forbindelse mellem iPhone og iPod Nano?

Har du også tænkt tanken; bluetooth forbindelse mellem iPhone og iPod Nano?

Det har vi her på redaktionen. Vi begyndte at snakke om iPod Nano og om hvad folk bruger iPod Nano til. Vi søgte lidt rundt på nettet og fandt ud af at der er mange der køber ekstra tilbehør til den i form af en urrem, der kan sættes sammen med iPod Nano, så man kan bruge den som ur på sit håndled. Det er smart og innovativt. Specielt da det gør det meget nemmere at skifte musiknummer/se klokken, når du er ude at løbe og pulsen tramper afsted. Der kan det ikke hjælpe noget at du bliver nødt til at stoppe for at tage din iPod Nano op af lommen og skifte nummer eller se hvad klokken er.

Tilbage til det artiklen handler om, nemlig om iPhone og iPod Nano bliver bedste venner i fremtiden.

Apple kan ikke andet end være henrykte over at der er nogen der har fundet på at bruge iPod Nano som et ur. De sælger flere Nano’er og vi får et fedt elektronisk ur der kan en masse forskelligt udover at være et ur. Vores helt klare vurdering er at Apple tager Bluetooth integrationen mellem iPhone og iPod Nano op til overvejelse. Om der er for meget der siger imod er ikke til at vide endnu, men hvis de brander iPod Nano som et smart musikafspillende ur, der kan forbindes med iPhone kan de umuligt gå galt i byen.

Mulighederne med iPhone og iPod Nano sammen?

Som vi ser det er mulighederne uendelige. For med en sammensmeltning af de to produkter kan du løse et væld af opgaver bare ved at kigge og trykke på din iPod Nano. Du ville kunne læse sms’er, facebook opdateringer, skifte musiknummer på din iPhone osv. osv. Der er ingen grænser for mulighederne, og hvis de åbner op for at apps kan bruges til direkte at bruge iPod Nano via iPhone, kunne det blive et kæmpe marked.

Du undrer dig måske lidt over det sidstnævnte med at skifte musiknummer på din iPhone, men der er en logisk forklaring. Når du eks. er ude at løbe, i fitness center, cykler osv. så er det ikke særlig smart at have din iPod Nano med et stereo headset isat, når du bruger den som et ur/musikafspiller, da ledningen vil flagre rundt. Det der ville være smart var at have din iPhone i lommen med headset sat til og med ledningen indenunder jakken og så styre din iPhone med iPod Nano som du alligevel har rundt om dit håndled. Det er selvfølgelig kun en tanke, men tilgengæld noget der kunne blive aktuelt hvis Apple også synes det er en god ide.

 

Men nu er det jo desværre ikke muligt endnu. Det der er muligt er at forvandle din iPod Nano til et ur.

Se video her af hvordan du gør: