Første iPhone, anno 1983 !

Apple’s populære iPhone sælger bedre end nogensinde og intet syntes at kunne måle sig med hvad vi tillader os at kalde for verdens første RIGTIGE smartphone.

Netop i en sådan stund er det jo extra sjovt at støde på nyheder som stadig kan overraske selv en garvet iPhone enthuiast, nemlig den første iPhone.

For ikke mindre end 28 år siden kunne dette teknologiske vidunder beundres i Apple’s udviklingsprogram. Designet af tyskeren Hartmut Esslinger som b.la. var med til at designe de allerførste apple bærebare computere. Hartmut Esslinger er b.la. kendt for at være den første til at designe et fuldt plastic farve TV kaldet “Wega System 3000”.

Billederne af den første iPhone har ligget på nettet et stykke tid, men da Stanford University forleden åbnede for deres kæmpe Apple arkiv tog nyheden om den første iPhone for alvor fart.

Den første iPhone havde som sine efterfølgere en berøringsfølsom skærm dog kun med en plastic pen. Telefonen var udelukkende til fastnet telefoni og var på mange måder revolutionerende men blev dog aldrig sat i produktion.