Fri for ledningshelvede med iCloud

Som mange nok har oplevet, er det ikke altid nemt at skulle lave en sikkerhedskopi og/eller gendannelse af ens iPhone, iPod eller iPad.

Du er nødsaget til at finde din usb ledning frem og forbinde den til computeren, hvorefter iTunes popper op (hvis indstillingen for dette er sat til) og laver en gendannelse af telefonen.

Nu er det muligt at bruge iCloud.

 

iCloud sikkerhedskopierer dagligt over Wi-Fi når enheden er sat til en strømkilde og låst.

 

iCloud sikkerhedskopierer følgende:

  • Købt musik, købte tv-udsendelser, programmer og bøger
  • Fotografier i albummet Kamerarulle
  • iPhone-indstillinger og programdata
  • Hjemmeskærmen og organiseringen af programmer
  • Beskeder (iMessage, Sms og Mms)
  • Ringetoner

For at gendanne enheden skal du nulstille enheden og logge ind på iCloud, og vælge Gendan fra en sikkerhedskopi.