Jabra Rhythm test (stereo headset)

Jeg tester her Jabra Rhythm Stereo Headset i hvid. Den fåes også i sort.

Jabra laver mange forskellige headsets, både med bluetooth og 3.5mm jackstik. Det vi har lånt er et headset med 3.5 mm jackstik, så du kan være ganske vis på at det ikke kommer til at sluge noget strøm fra din iPhone. Det samme kan jeg desværre ikke sige om bluetooth headset, som efter mange tests er blevet sablet ned i forhold til strømforbrug. Dermed ikke sagt at Bluetooth er dårligt i et headset, da det gør headsettet ledningsløst.

Jabra Rhythm er et headset med en fantastisk klar lyd. Det er både når du skal høre din ynglingsmusik men også når du skal føre en samtale.
Mikrofonen sidder forholdsvis højt oppe på ledningen så den er meget tæt på din mund, hvilket gør at den er god til at sortere udefrakommende støj. Den har også indbygget en støjreduktionsteknologi som gør at støjen bliver sorteret endnu bedre fra. På mikrofonen sidder der en lille fjernbetjening der gør det nemt at besvare/afslutte et opkald eller afbryde musikken, og det virker helt fint til iPhone.

I enden af ledningen er der monteret et 3.5mm jackstik som passer i alle smartphones, og selvfølgelig også i din iPhone. Det er et 4-pols guldbelagt stik. Jeg har set flere steder på nettet at folk spørger om hvorvidt et headset med mic kan bruges til en iPhone. Her kan jeg kun svare; ja det kan den og det virker rigtig godt. Du behøver ikke at parre headsettet med din iPhone, du kan nøjes med at stikke det i toppen af iPhonen og så snakke løs.

Øretelefonerne (ørepropperne) er lavet i blødt gummi som passer sig efter dit øre. Den kommer med 3 forskellige størrelser, lille, mellem og stor. Jeg havde dog lidt problemer med at få headsettet til at passe i mit øre (pga stort øre), men så tog jeg en mellem gummiprop og satte på, stak den lidt længere ind og så sidder den rigtig fint. Endnu mere støjreduktion.

Jeg fandt den billigt hos CDON.COM.

De sælger den for kun 99 kr. hvor normalprisen er 289 kr. Det er et tilbud der er til at tage og føle på.

Køb Jabra Rhythm Stereo Headset i hvid billigt hos CDON.COM