Officiel Microsoft Xbox LIVE app rammer App Store

Så skete det endelig. Microsoft fik taget sig sammen til at udgive en officiel my Xbox LIVE app til iPhone og iPad. Det er der mange Xbox brugere der har ventet på.

Med my Xbox LIVE app’en kan du følge og sammenligne dine præstationer, snakke med Xbox LIVE vennerne og bygge din 3D Avatar op.

Det giver god mening på en iPad, hvor du har bevægelsesfrihed og kan sidde stille med det uden at skulle kludre rundt i om det skal være A, Y, blå eller rød du skal trykke på.

Du kan endvidere dele dine præstationer med dine venner og se de sidste nye spil under games.

Men men men, når det så er sagt, så har Microsoft været snu. De har ikke lavet grænsefladen om så selve app’en er eksakt kopi af deres Companion app grænseflade til Windows Phone 7.

Det er som om de prøver at lave iPhonen om til en Windows Phone 7. The Verge kalder det en Trojansk Hest, og jeg er tilbøjelig til at give dem ret.

Du kan hente My Xbox LIVE – Microsoft Corporation i App Store.