Tag Panorama billeder med din iPhone 4 og 4s uden at jailbreake

I sidste uge fandt man ud af at iOS 5 havde en panorama indstilling i kameraet på iPhone 4 og 4s. Men Apple havde formentlig, lige inden udgivelsen, blokeret for brugen af den Panorama indstillingen.

Nu har et hold gutter fra MyGreatiPhone fundet ud af, hvordan man aktiverer Panorama indstilligen helt uden at jailbreake sin iPhone.

Det gør du ved hjælp af iBackupBot. Du skal ind og redigere i en fil der hedder com.apple.mobileslideshow.plist som ligger i den sidste nye backup af din iPhone.

 

Jeg har lavet en lille opsummering, så du også kan prøve den nye Panorama indstilling.

Det du skal gøre nu er på eget ansvar. Der er sikkert en grund til, hvorfor Apple har undladt at gøre denne indstilling synlig.

  • Tag en backup af din iPhone på den gammeldags måde. Dvs. ikke over iCloud.
  • Åbn programmet: iBackupBot. Du kan hente det her.
  • Åbn den seneste backup i iBackupBot
  • Find filen: Library/Preferences/com.apple.mobileslideshow.plist og åbn den.
  • Tilføj følgende nøgle: <key>EnableFirebreak</key><string>YES</string> under værdien DiskSpaceWasLow.
  • Eksporter (export) filen
  • Klik fluebenet til ved siden af Library/Preferences/com.apple.mobileslideshow.plist
  • Tryk gendan (restore)

Hvis alt er gået som forventet, burde din iPhone have gendannet og du kan gå ind i det indbyggede kamera app på din iPhone 4 eller 4s og opleve Panorama.