Tethered vs. Untethered Jailbreak (Forskellen på de to)

En af de ting mange nybegyndere har svært ved at sætte sig ind i er; forskellen på tethered og untethered jailbreak. Det er helt forståeligt og det krævede mig mange Google-søgninger, at finde ud af hvad forskellen i virkeligheden er. Måden at mange forklarer det på, inde på forskellige engelske sites, er svært forståeligt.

Ikke nok med at tethered og untethered ikke kan oversættes til dansk  (tethered = tøjre – untethered = ?ikke-tøjret) men de engelske sites har det med at fortælle det på en så kringlet måde at det knapt er til at forstå alle de andre ord de bruger i stedet for hvad det i virkeligheden er.

Lidt baggrundsviden:

Når en enhed (iPhone/iPad/iPod)  bliver jailbreaket, bliver der installeret et nyt “App Store” som hedder CYDIA. Cydia er i bund og grund et ekstra App Store, hvor du kan hente programmer som ikke er tilgængelig i App Store.

Du kan bla. hente og installere 3-parts programmer, temaer og justere din iPhone/iPad/iPod med forskellige hacks. Når du installerer cydia (som er det man vil kalde for jailbreak) laver den nogle modifikationer på det oprindelige operativsystem, altså iOS. Og nu til det som hele artiklen handler om, forskellen på tethered og untethered jailbreak;

Tethered Jailbreak:

Det betyder, hvis du på noget tidspunkt slukker for eller taber strøm på din iPhone/iPad/iPod, så skal du sætte den til en computer for at jailbreak delen virker igen. Den vil starte op som den gjorde før du jailbreakede, altså uden cydia og alle de 3-parts programmer og justeringer du har lavet på din enhed.

Det skal dog siges at hvis du har lavet ændringer i systemet og de 3-parts programmer du har installeret har lavet noget ved iOS, så kan det godt volde problemer med selve systemet. Men som udgangspunkt skulle du kunne genstarte din iPhone/iPad/iPod uden de helt store bekymringer, lige bortset fra at alle de fede funktioner du har installeret med cydia ikke virker.

Når du så skal starte din enhed op igen med din computer, så er det for det meste et lille ekstra værktøj med til det program du har brugt til at jailbreake din iPhone/iPad/iPod, som kunne hedde noget i retningen af boot as tethered eller boot tethered right now (redsn0w).

Untethered Jailbreak:

Der former sig måske allerede et billede af hvad jeg nu vil skrive. Untethered jailbreak er det fuldstændig modsatte af det jeg har skrevet i tethered jailbreak. Det er det man prøver at sigte efter når man skal jailbreake, da det slet ikke kan gå galt i forhold til opstart eller fejl.

Men det der virkelig tager kegler er, når du installerer en justering eller måske et 3-parts program, så vil cydia gerne have dig til at genstarte din iPhone/iPad/iPod, men ved at du genstarter med en tethered jailbreak, skal du starte den med en computer bagi, og det kan blive meget irriterende hvis du installerer mange nye ting hele tiden.

 

Det var lidt om forskellene på tethered og untethered jailbreak, som, når det bliver fortalt, ikke er så svært at gribe an.

Du kan evt. følge med i min anden artikel: Jailbreak – iOS 5.0 untethered af iPhone 4/iPad 1/Apple TV 2/iPod 4G hvor jeg løbende laver opdateringer til det nyeste skud på stammen indenfor jailbreak, iOS 5.