Spillekonsol fra Apple – måske i nær fremtid?

Tim Cook (Apples direktør) har været til et lukket møde med Valve Software. Det kunne være ret fedt at vide hvad de pønser på. Nogle ville nok mene at det var oplagt med en spillekonsol med Apples OSX og Steam som Valve Software har udviklet.

Så kunne man hente og spille uden først, at skulle have læderet op af lommen i butikken.

Der går mange rygter og de første rigtige rygter omkring en spillekonsol kom allerede tilbage i 2009. Der sagde Michael Pachter, en amerikansk analytiker, at der inden eller i 2013 ville komme en spillekonsol fra Apples side af. Det kan der i hvert fald nu være noget om.

Min personlige favorit er at Tim Cook er igang med at udvikle et stuealter, dvs. en multimaskine til at have under fjernsynet. Den kommer nok til at være lidt større end en Apple TV2 box, men vil indeholde muligheden for at hente/streame/se film, hente/spille spil, hente/streame/høre musik. Altså en alt i en maskine med nogenlunde samme prisleje som Apple TV2 bliver udbudt til (ca. 899 kr)

Jeg er igang med at lave et mediecenter til mit eget hjem, der skal kunne det hele uden at skulle skifte imellem en masse stik bagpå fjernsynet, eller bruge 4 forskellige fjernbetjeninger. Men hvis Apple lavet en alt-i-en maskine, så ville jeg nok hellere have den, da det gør det meget nemmere at betale for sin film og musik uden at skulle stå nede i butikken eller vente 3 dage på posten.